Børglum Abbey — Attraction in Hjørring Municipality

I recently visited Børglum Kloster with high hopes, but unfortunately, my experience left me deeply disappointed. While the museum's exhibits showcased intriguing artifacts and rich history, the overall user experience was marred by several issues.

My biggest concern was the treatment I encountered from the staff. Regrettably, I experienced instances of discrimination and racism during my visit. As a foreigner, I had hoped to feel welcomed and embraced by the museum's atmosphere. Instead, I encountered hostility and unwarranted prejudice from certain members of the staff. Such behaviour not only diminishes the museum's reputation but also creates an uncomfortable and unwelcoming environment for visitors.

I firmly believe that museums should be inclusive spaces that celebrate diversity and foster cultural understanding. It is disheartening to witness such behaviour at Børglum Kloser. I strongly urge the museum management to address these issues promptly and implement measures to ensure that all visitors are treated with respect and dignity, regardless of their background.

While the exhibits themselves were noteworthy and informative, the negative encounters I had overshadowed the overall experience. It is crucial for any institution to cultivate an atmosphere of inclusivity and respect, and I sincerely hope that Børglum Kloster takes immediate action to rectify these concerns.

Until the museum demonstrates a commitment to addressing the reported issues and creating a welcoming environment for all visitors, I regrettably advise potential visitors to reconsider their plans to visit...

Børglum blev bispesæde i det nordjyske stift i 1130'erne.

Ved Reformationen i 1536 hjemfaldt Børglum med alt dets gods til den danske Krone.

Arkitekten Laurids de Thurah ejede Børglum i midten af 1700-tallet og gav Børglum sit nuværende udseende.

Allerede på Knud den Helliges tid (ca. 1043-10. juli 1086) lå der en kongsgård, hvor Børglum Kloster ligger i dag. I løbet af 1130'erne blev det nordjyske bispesæde flyttet fra Vestervig til Børglum, men hvornår der helt præcist blev grundlagt et kloster på Børglum vides ikke.

Det er imidlertid hævet over enhver tvivl, at klosteret og bispesædet var både omfangsrigt og meget velhavende i senmiddelalderen. Det var således et rigt gods, Christian III (1503-1559) kunne inddrage efter gennemførelsen af Reformationen i 1536.

Kongen solgte en stor del af Børglums gods fra med det samme, men Børglum var ikke desto mindre det største kongelige len nord for Limfjorden, da han i 1540 forlenede det til Albret Skeel. Som lensmand fik Skeel alle indtægterne fra godset mod at svare kongen en årlig afgift og sværge ham troskab.

Børglum var krongods frem til 1669, hvor kongen efter enevældens indførelse mageskiftede det til adelsmanden Peder Reedtz. Tiden var præget af Danmarks krigsdeltagelse og gentagne svenske besættelser, og megen jord lå øde hen. Peder Reedtz inddrog som mange andre adelsmænd udyrket jord under herregården, og han kunne ved sin død overlade sin søn en stor formue. Sønnen, Christian Reedtz, kunne dog ikke holde sammen på farens besiddelser. Landbruget havde dårlige vilkår, og i 1689 gik Christian Reedtz fallit.

Hans kreditorer solgte Børglum til Christian V's (1646-1699) dronning Charlotte Amalie, der også ejede Dronninglund. Ved hendes død i 1714 tilfaldt Børglum Frederik IV (1671-1730), men han mageskiftede hurtigt godset med sin søster Sophie Hedevig.

Sophie Hedevig solgte dog Børglum efter kort tid, og i 1716 købte den borgerligt fødte Frederik Kjær godset. Frederik Kjær, der senere blev adlet under navnet Kjærskiold, var en dygtig landmand, der udvidede Børglums jordtilliggende betydeligt.

Kjærs datter, Christiane Marie Kiærskiold, arvede i 1740 Børglum ved morens død. Hun giftede sig senere med Laurids de Thurah, der var en af tidens fineste arkitekter. Thurah boede ikke længe på Børglum, men satte ikke desto mindre sit præg på herregårdens arkitektur.

I 1756 blev Børglum solgt til Jens de Poulson, der styrede gården med hård hånd. Poulsons fremgangsmåde skabte fremgang, men vakte også så stor modvilje blandt bønderne, at han blev udsat for et attentatforsøg. Attentatet overlevede han, men han solgte i 1770 Børglum til greve Marcus Gerhard Rosencrone. Greven ejede gården i 30 år, men han opholdt sig mest i København, og Børglum blev reelt drevet af dets skiftende forvaltere.

Perioden efter 1750 var præget af reformiver og fremgang for landbruget. Dette satte også sine spor på Børglum, hvor skiftende ejere og forvaltere moderniserede driften.

I 1802 blev Børglum imidlertid solgt til Niels Friedrichsen Hillerup, der havde tjent gode penge på at "slagte" godser. De såkaldte "godsslagtere" opkøbte godser for at udstykke jorden og sælge lodderne til højstbydende. Godsslagtningerne eskalerede - lige som det generelle frasalg af fæstegods - op gennem 1790'erne og fik i første omgang en brat afslutning i 1813 ved statsbankerotten.

Hillerup valgte imidlertid selv at beholde Børglum og købte i stedet Quistgaards andel. Børglum overlevede dermed partnernes overtagelse med meget af jorden intakt. Frem for at sælge fæstegodset satsede Hillerup således benhårdt på at modernisere driften. Skønt landbruget efter statsbankerotten havde vanskelige kår, udvidede Hillerup den animalske produktion og oprettede et mejeri på gården. Midt i krisetiden kunne Børglum i 1825 prale af at have et moderne mejeri...

Staff interactions, left much to be desired.

I'm familiar with various acquaintances and family members who have organized markets and art exhibitions at the monastery. Additionally, I visited the place during my childhood, but I haven't been back since then.

Recently, I accompanied some friends from abroad to Børglum Monastery.

Honestly, I didn't have the most pleasant time. The customer service from both the staff and owners seemed lacking in my view.

The owner only spoke in Danish to my friends, who were unable to understand the language.

Throughout our time at the monastery, we felt uncomfortable due to being constantly filmed and monitored by cameras, and the staff seemed to closely observe us and even took pictures of our group. To my surprise, the owners even contacted the police, apparently due to concerns about having tourists around.

When we were leaving, the departure experience was also far from enjoyable, both in terms of their tone and attitude.

Considering my personal experience, I find it difficult to recommend a visit to Børglum Monastery.

My suggestion would be to explore...