Det her har været svært at skrive. Men jeg kan ikke længere tie stille om det, der har kostet mig mit livsværk.
Efter flere måneders kamp for overlevelse måtte jeg til sidst give slip. Sushimania gik desværre konkurs igen den 2. marts 2025. Siden den dag har min familie og jeg kæmpet for at holde hovedet oven vande.
De skyldte millioner til både små leverandører som mig, men også til skat og ansatte, der ikke fik deres løn. Alligevel stod de få dage senere klar til at åbne en ny butik – denne gang i et nyt selskab. De gamle butikker var også flyttet over i det nye firma, og ejerne var stort set de samme som før. Alt var ordnet på papiret – og vupti, alle os, der stod tilbage med tab, blev efterladt med ingenting.
Jeg mistede mit firma. Mit livsværk. Et firma, jeg havde bygget op gennem mange år, og som jeg håbede, mine børn en dag kunne overtage.
Nu står vi og skal sælge huset og finde et sted at leje, mens vi prøver at finde ud af, hvordan vi kommer videre. Det føles uretfærdigt, at man kan ødelægge så mange menneskers liv og stadig bare fortsætte som om intet var hændt.
Hvordan kan det lade sig gøre, at man kan efterlade så mange ubetalte regninger – til staten, til ansatte og til leverandører – og alligevel åbne på ny dagen efter, bare under et nyt navn?
Peter, Nathalie og Mads har altid spillede sammen og drevet kæden sammen før og efter konkursen.
Hvordan kan man spille systemet sådan, uden at nogen stopper det?
Jeg skriver dette anonymt. Ikke fordi jeg er bange for at stå ved sandheden, men fordi jeg ikke vil udsætte min familie for mere. De har allerede mistet nok.
Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer. Men jeg håber inderligt, at der en dag bliver sat en stopper for, at man kan misbruge systemet på den måde. Og jeg håber, at folk tænker sig om, før de støtter dem, der har efterladt så mange i ruiner.
Jeg har fået hjælp til at skrive mine tanker og frustrationer ned 💔
Det bedste hilsner En almindelige og...
Read moreKære Sushimania Støvring
Jeg glemmer aldrig jeres åbning, for det var samtidig dagen, hvor mit livsværk faldt sammen.
I åbnede kun få dage efter jeres anden konkurs, hvor mange firmaer – inklusive mit – stod tilbage med store tab. Vi blev holdt hen igen og igen og fik at vide, at alt gik godt, men virkeligheden var en anden.
Jeg kæmpede for at få de penge, jeg havde til gode for varer og ydelser, som I havde modtaget, solgt videre og tjent på. Den kamp tabte jeg. Og med det mistede jeg alt det, jeg havde bygget op gennem mange år.
Det gør ondt at vide, at nogle bare kan starte forfra, mens andre står tilbage med regningen. At blive mødt med advokattrusler, bare fordi man prøver at fortælle sin side af historien, føltes som at få slået benene væk under sig igen.
Jeg deler dette anonymt – ikke af frygt, men fordi jeg ikke vil udsætte min familie for mere.
Til jer, der vælger, hvor I køber jeres sushi: tænk jer om. Der findes mange sushisteder, som driver forretning ordentligt, betaler deres skat og står ved deres ansvar.
Sushimania siger, at man skal spise sushi med god samvittighed. Det kan jeg desværre ikke forbinde med den historie, jeg har oplevet.
Jeg tror på, at sandheden og karma altid finder sin vej – før...
Read moreEn virkelig dårlig oplevelse!! Jeg skulle hente mad og kommer ind i butikken, der står to “hold” i kø før mig, og der er en enkelt der har bestilt online. Pigen bag kassen spørger om jeg har bestilt online, men det har jeg ikke, så jeg stiller mig i køen. Køen flytter sig overhovedet ikke, fordi pigerne er ved at pakke online ordre. Jeg står med mit barn på 1 år som ikke synes det er så sjovt at stå i kø, vi finder en løsning og hun leger lidt. Køen flytter sig stadig ikke. Der er flere kunder der går ind og ender med at gå ud af butikken fordi de ikke vil vente. Jeg spørger pænt om de ikke lige vil tage de kunder der er i butikken først og pakke bagefter. Men nej der er åbenbart en regel for at online ordre skal laves først. Men der blev jo ved med at komme ordre ind. Det endte med at jeg stod der i 45 minutter for at få mad med hjem. Jeg synes virkelig det er dårlig service og forstår slet ikke at det kan være rigtigt at det skal tage så lang tid. Jeg ved godt det ikke var pigernes skyld, men helt ærligt, jeg var virkelig skuffet og ja maden var heller ikke rigtigt noget at råbe hurra for, efter så lang...
Read more