Tisvilde Kro har altså nok leveret det mest kiksede restaurant besøg, vi nogensinde har oplevet. Det begyndte ellers så godt. Vi ankom sent torsdag aften i et koldt sommerhus med tre trætte børn, og besluttede derfor at tænde for varmen og dernæst tage ud og spise, så huset kunne nå at varme lidt op imens. Klokken var relativt mange - ca. 20.30, og alle andre steder i Tisvilde var lukkede, så vi var taknemmelige, da vi kunne få et bord til os alle fem på Tisvilde Kro, som var pyntet smukt op i anledning af julens snarlige komme. Juletræer lyste op i mørket, og indenfor kunne vi se mennesker hygge sig i de smukke lokaler ved borde, der omkransede en stor flot åben pejs, og vi følte os heldige da vi kunne få et bord lige ved siden af pejsen. Børnene bestilte en burger, min mand bestilte dagens fisk, og jeg bestilte lammemørbrad. Som sideorder bestilte vi bagte rødbeder. Vi var stadig lidt forkomne på grund af kulden i sommerhuset, og der var faktisk også køligt i krostuen, men vi sad jo lige ved siden af det åbne ildsted, hvor de sidste gløder var ved at dø ud, og bad derfor tjeneren, om de ville lægge mere brænde på, hvortil hun svarede, at hun ikke anede, hvordan sådan en pejs fungerede, men at hun ville spørge en af de andre, om de kunne gøre noget. Kort efter kom en mand ind, og lagde en stor brændekævle på. Og så gik der ikke længe, førend det begyndte at ryge. Brændet var sandsynligvis for vådt, og man kunne se røgen brede sig i hele lokalet. Børnene fik røg i øjnene så det sved, så til sidst måtte vi åbne en dør, men det gik kun kortvarigt, for så blev der for koldt i lokalet, og så måtte vi lukke døren igen, med dem konsekvens, at børnene måtte sidde og vente på maden med øjne, der sved. Og de kom desværre til at vente en rum tid på, at maden kom, selvom vi var de eneste, der havde bestilt mad på det tidspunkt. Endelig kom maden. Den ene af drengenes burgere havde så et kæmpestort sort brændemærke på toppen af bollen, og han syntes, at det kunne smages så meget, at han ikke kunne spise den. Vores mad var til gengæld meget lækker, men den bestilte side order dukkede ikke op. Vi talte om det, og måske hørte tjeneren os, i hvert fald kom hun selv hen til os og sagde, at hun nok skulle komme med den. Det ventede vi så lidt yderligere på, men maden ville jo blive kold, hvis vi ikke spiste den, og pludselig gik så brandalarmen i gang - højt og larmende, som sådan en nu skal. Kokken gik i aktion og kom ud af køkkenet for at tale med alarmselskabet via deres kommunikationsudstyr, alt imens det bimlede og bamlede, og samtalen antog komiske dimensioner, da den venlige mand fra alarmselskabet instruerede ham i at vifte for alarmen med et viskestykke, fordi det ikke var muligt for alarmselskabet at slå alarmen fra, førend røgen var helt væk. Der blev løbet op og ned af trapper, og frem og tilbage, lukket vinduer og døre op, og endelig lykkedes det at få alarmen slået fra. Men kroen var nu mindst lige så kold som det sommerhus, vi havde forladt. I mellemtiden var stort set alle andre gæster end os gået, og vi var ærlig talt også lidt trætte af det hele. Maden var spist (på nær den brændte burger) Men så kom tjeneren med vores side order, og vi følte os da lidt imødekommet, da hun sagde, at vi selvfølgelig ikke skulle betale for den. Vi smagte da lige på rødbederne, og de var lækre, men kom jo alt alt for sent. Så vi betalte for maden og gik hjem. Men jeg vil sige, at selvom vi fik en ordentlig en på opleveren, så var det altså ikke pengene værd.