Psykiatrisk Samling — Attraction in Middelfart Municipality

En bekendt, hjerneopereret omkring 1975 for svær epilepsi, og stadig med jævnlige anfald, bemærkede da vi talte om generne ved sygdommen, at det da ikke var for noget at regne: for hende måtte svære sindslidelser være det værste man kunne komme ud for.

Amalie Skrams beskrivelse i sine to bøger fra 1895 af forholdene i dele af psykiatrien op mod år 1900, kan bestemt også give en klaustrofobisk fornemmelse, selv om der her var tale om frivillig indlæggelse, og der vel hos Amalie Skram ikke var tale om nogen egentlig psykisk lidelse, mere en livskrise hos en kvinde, låst fast som i et stykke af Ibsen.

På i hvertilfælde een dansk scene har vi til gengæld haft Sarah Kane's 4:48 Psykose opført, og med alt dette i bagagen, er der en uvirkelig og klinisk renhed over Psykiatrisk Samling i Middelfart, i en af bygninger fra hvad der oprindelig hed Statens Sindssygehospitaler.

I øvrigt en bygning ud af et meget stort kompleks, der nu er udlagt til diverse private formål som kontorer mv. Et typisk hospitalsbyggeri fra forrige århundredes begyndelse, lave bygninger, god luft imellem de enkelte afdelinger ... grønne plæner og blomsterbede....måske ikke så praktisk, men godt nok noget mere gemytligt end nutidens betonsiloer.

Rum for rum er det tableauer eller effekter knyttet til behandlingen af sindslidelser tilbage til 1880'erne, alt fint beskrevet på plancher og mærkater, og en fin indføring i forhold og udvikling i behandlingen af psykiske lidelser.

Et lydspor er lagt ind i mange rum, med indtalte "autentiske" udtalelser som f.eks: "det ville hjælpe hvis jeg kunne sætte ansigter på de stemmer der taler til mig". Og ja, det må være skræmmende at være hjemsøgt på den måde.

Som antydet forekommer det hele så klinisk rent og fint, at fikseringsbælter studeres mhp læderforarbejdningen, og selv de rekvisitter man har brugt til at udtage hjernen på afdøde patienter, og de nydelige transportkasser hvori disse hjerne blev sendt til opbevaring på Risskov (hvor de angivelig fremdeles indgår i en samling til forskningsbrug) virker som det mest naturlige af verden. Hvad det selvfølgelig også er ...

Mest "ind under huden" er egentlig de malerier og tegninger, der udgået fra patienthånd nu hænger på væggene. Her er der ligesom direkte forbindelse ind i en hjerne, før den evt kom på glas.

Stedet er ikke stort, der er vist en 12 - 15 stuer, der kan ses på en god halv time. Absolut seværdigt, og en fin påmindelse om, at sindslidelser er lige så reelle, og nok så behandlingskrævende, som når legemet gør knuder på...

Det er i interessant med lyd delen der dukker op undervejs som man bevæger sig rundt i de forskellige rum. Desuden vil jeg gerne nævne at man ved at ringe i forvejen har mulighed for elevator adgang til udstillingen som ligger på 1 sal. I elevatoren er der plads til enten el eller manuel kørestol eller en el scooter . ( elevatoren er låst af, derfor skal man ringe forud forsøgt besøg). Et besøg værd er stedet så absolut, og det ligger i...

En flot samling af effekter fra den aktive periode hvor de omkringliggende bygninger blev brugt til Psykiatrisk Hospital. Guiden har en bred viden om hospitalet og området, og formidlede historierne på en levende måde. Hele følesesregistret blev oplevet under besøget. En vigtig del af fortællingen om udviklingen i det...